FerieCamp i Valby - Sommerferien uge 32
Program
Mandag til torsdag kl. 09.40–16.00 i Prøvehallens foyer
Her melder man sig hver dag, når man ankommer til campen. Børnene bliver registreret og vi hjælper dem videre til de aktiviteter som de har lyst til at deltage i. Det er også her man kan blive hjulpet i gang med et foreningstilbud, hvis der er noget barnet har prøvet på campen og gerne vil begynde at gå til din fritid. ALLE forældre er meget velkomne til at komme her for vejledning og spørge om alt, fra kontingentstøtte til foreningstilbud, opstart m.m. eller blot for at drikke en kop kaffe, mens børnene deltager i aktiviteterne og har det sjovt.
Fælles morgengymnastik
Mandag til torsdag kl. 09.50–10.00 på Porcelænstorvet.
Få gang i led, muskler og smilebåndet, så både krop og sind er klar til en dejlig dag. Hver dag starter med en sjov morgengymnastik, så vi er klar til alle de fede ting vi skal lave i løbet af dagen.
Eftermiddags snacks
Mandag til torsdag kl. 14.00-14.30
Der vil dagligt være enten friske boller/kage/kiks/frugt og saftevand/vand/juice til de børn og unge der deltager. Vi opfordrer dog alle børn til at tage en stor madpakke, lidt snack og drikkedunk med til dagen.
Mindfulness, massage og afslapning
Mandag til torsdag kl. 14.30-15.45 i Multisalen, Prøvehallen
Lær små øvelser til afslapning og ro. Få kroppen helt ned i gear efter en lang dag fyldt med fede aktiviteter.
En god historie
Mandag til torsdag kl. 15.45 i Multisalen, Prøvehallen.
Vi står klar med de bedste tips, inspiration og gode ideer til læsning. Hver dag slutter dagen af med højtlæsning af sjove, spændende og skønne historier, for dem der vil være med. Højtlæsning er bestemt ikke kun for de små børn. Så kom og få ny inspiration og hør en god historie.
Biblioteket i Valby har åbnet hver dag til kl. 17.00, så måske I smutter forbi en tur på vejen hjem.
Spillebulen
Mandag til torsdag kl. 10.00-16.00 i Prøvehallens foyer
Et godt brætspil i godt selskab, skaber bare hygge og god stemning og det hører en ferie til. Her kan man sammen med venner, nye som gamle, eller med familien slå dig ned i vores brætspilscafé. Vi har samlet et utal af brætspil og kortspil, som man kan hygge dig med. Der vil være spil man måske kender, der vil være spil man måske ikke kender og gerne vil lære at kende. I hvert fald er vi klar på hygge, så kig forbi.
Forældrecafé
Torsdag kl. 15.15 i Multisalen, Prøvehallen
Vi inviterer til forældrecafé, hvor forældre kan høre om de mange lokale fritidsmuligheder der er i Valby. Ligeledes fortæller vi lidt om de mange brobygnings-tiltag der er efter FerieCampen. Vi får besøg af FritidsGuiderne og vi kan sammen hjælpe dig med støttemuligheder og hjælp til evt. tilmelding af dit barn til en fritidsaktivitet. Kig forbi til en kop kaffe, mens dit barn deltager i Valbys største vandkamp.
Spring, Leg og masser af sjov med Valby IF
Mandag til torsdag kl. 10.00–12.30 i Idrætssalen, Prøvehallen.
Vi fylder hallen med en bunke af springredskaber og skum. Vi bygger sammen de vildeste baner, som vi sammen udfordrer. Vi skal lege, vi skal eksperimentere med vilde spring, mens vi øver os i at passe godt på hinanden. Vi skal have gang i hele kroppen. Det bliver så sjovt! Vi kan indimellem være nødt til at aldersopdele denne aktivitet.
Dans og rytmisk gymnastik med Valby IF
Mandag kl. 10.00-11.00, tirsdag kl. 10.00-12.30, onsdag kl. 10.00-11.00 og kl. 14.30-15.45 i Spejlsalen og Multisalen, Prøvehallen.
Vi skal danse og bevæge kroppen til fede rytmer. Vi skal prøve at bevæge os, og have det sjovt med vimpler og sjippetov til musik, lave fede koreografier og serier. Onsdag vil vi arbejde med floorwork for de større børn og unge.
Spring-gymnastik med Valby IF
Mandag til torsdag kl. 13.00–15.45 i Idrætssalen, Prøvehallen.
Lær at lave en vejrmølle, et araberspring, en flikflak, en salto, et kraftspring eller blot blive dygtigere til det du allerede kan. Vi eksperimenterer også med sammensatte, sjove og vilde sprin
