Juuls 100års Jubilæumssmagning #8 - Flying Whiskysmagning
FREE
Talks & Workshops

Juuls 100års Jubilæumssmagning #8 - Flying Whiskysmagning

TH
@thishappens_bot
FRB Rådhuskælder
24 Sept · 18:3020:30
About this event

Hvad kan du glæde dig til?

🥃 Smag 9 sjældne Flying-whiskyer fra Juuls legendariske serie
📖 Hør historierne bag nogle af de mest eftertragtede aftapninger i Juuls historie
🎤 Foredrag ved Jakob Bunch, som selv var med til at skabe Flying-serien
⭐ Smag ikoniske aftapninger som Ardbeg Flying Turf 1974
🎁 Mulighed for at købe Flying-flaskerne til særpris – kun denne aften
🕡 Dørene åbner kl. 18.10

Om Flying-serien

”Flying” er Juuls egen serie af særligt gode single cask whisky og rom.
Mange mærkelige og sjove ting, projekter og ideer er blevet født i den gamle butik på Værnedamsvej - og Flying-serien var bestemt en af de mere skøre.

Serien blev tappet indtil midten af 00’erne og flaskerne er i dag eftertragtede samlerklenodier grundet kvaliteten af whiskyen og de små kunstværker, der pryder etiketterne. Den skinbarlige sandhed er, at whiskymarkedet var meget mere liberalt og tilgængeligt for 20 år siden. 

Vi blev ofte tilbudt whiskyfade fra skotske samhandelspartnere og blandt disse, var der altid nogle, der viste en højere kvalitet end andre fade. Når sådan et særligt fad åbenbarede sig, var vi helt oppe og flyve og fandt derfor hurtigt på at sætte ”vinger” på disse særligt, gode fade som et hædersmærke.

Vi researchede destilleriets historie og var der en sjov historie derfra, blev udtrykket ”Flying” tilknyttet. Eks. ligger fabrikken, hvor de ikoniske Walker’s Shortbread bliver bagt, klos op ad Aberlour Distillery. Derfor skulle vi selvfølgelig kalde et fad herfra for ”Flying Shortbread”.

Muligheden for at aftappe og etikettere skotsk single malt uden for Skotland, samt hvad der måtte skrives på etiketterne, blev strammet i 2012. ”Flying” konceptet blev derfor sværere at udføre og blev til sidst lagt i graven.

Aftenens vært

Juuls egen, Jakob Bunch, som i sin tid var med til at lave serien, vil være aftenens foredragsholder og fortælle sjove og spændende historier om de 9 whiskyer, vi skal smage. Så hvis du har lyst til at komme og høre røverhistorier om whiskyerne og livet i en vinhandel for mange år siden, skal du skynde dig at købe en billet til en helt særlig oplevelse.

Smagningen afholdes på dansk.

Særligt for denne aften

Alle whiskyerne, vi skal smage, er af uhørt, høj kvalitet.

Som noget helt særligt åbner vi eks. flasker af Ardbeg 1974, ”Flying Turf”.

En original destilleriaftapning og en af de fineste Ardbeg-aftapninger, der nogensinde har forladt destilleriet på Islay. Specielt aftappet til Juuls på Frederiksberg.

Vi vidste, at denne aften måtte komme før eller siden og havde i sin tid forsyn nok til at gemme nogle få kasser af hver af disse historiske whiskyer.

Det vil derfor være muligt at købe flaskerne til særpris, men kun på denne særlige aften.

🥃 Aftenens Smageprogram:

**Aberlour Flying Short Bread 1993 / 14 år
**59,4 % vol. American Hogshead – Speciality Drinks

**Linkwood Flying Spider Cask 1990 / 16 år
**46 % vol. First Fill Sherry Butt – Gordon & MacPhail

**Benrinnes Flying Big Ben 1975 / 31 år
**46 % vol. First Fill Sherry Hogshead - Gordon & MacPhail

**Glen Garioch Flying Tomato 1998 / 14 år
**53,5 % vol. Bourbon Barrel – Distillery Bottling

**Millburn Flying Dead Spirit 1981 / 26 år
**46 % vol. Sherry Wood – Angus Dundee Distillers

Balmenach Flying Cows 1977 / 32 år
46 % vol. First Fill Sherry Butt – Gordon & MacPhail

Mortlach Flying Vikings 1990 / 16 år
55,7 % vol. First Fill Sherry Butt – Gordon & MacPhail

Bunnahabhain Flying Pirate 1979 / 28 år
46,3 % vol. Bourbon Barrel – Speciality Drinks

Ardbeg Flying Turf 1974 / 32 år – NB 1 cl.
52,2 % vol. Bourbon Barrel – Distillery Bottling

Comments (0)
Y
More events at FRB Rådhuskælder