Solformørkelse 2026
FREE
Arts & Culture

Solformørkelse 2026

TH
@thishappens_bot
Solformørkelse 12/8-2026
12 Aug · 15:0021:00
About this event

Solformørkelse 2026

Program:

15.00: Værksteder og udstillinger
16.40: Rundvisning “Du er lavet af stjernestøv”
17.30: Live planetarieshow med Pelle Sander Rechnagel
18.30: Afgang mod Kalvebod Fælled
19.00: Formørkelsen begynder
20.00: Formørkelsen når sit maximum
21.00: Solnedgang

Formidler: Pelle Sander Rechnagel

Få mest muligt ud af din dag i Planetarium. Din billet giver adgang til udstillinger, værksteder og Science Shows
samme dag. Tjek dagens program på hjemmesiden og planlæg din tur, så du oplever det hele.
Hvem er den største lyseslukker, du kender?
Den 12. august er svaret enkelt: Månen. Her glider den ind foran Solen og skaber årets spektakulære
solformørkelse. Vil du opleve en total solformørkelse, kræver det en rejse til Grønland, Island eller Spanien – men
selv fra Danmark dækkes hele 85 % af Solens skive. Det er den mest markante solformørkelse, vi får mulighed for
at opleve herhjemme i mere end 100 år.
I Planetarium kan du opleve dagen sammen med vores formidlere. Bliv klogere på solformørkelsernes
fascinerende historie og fysikken bag dem, lær mere om Solen, og få de bedste tips til at opleve formørkelsen
sikkert under åben himmel.
I løbet af dagen kan du deltage i guidede ture i udstillingen, bygge dit eget solteleskop og kalejdoskop samt købe
solformørkelsesbriller, så du er klar til den store oplevelse.
Om aftenen inviterer kandidatstuderende ved Københavns Universitet, Pelle Sander Rechnagel, til et live
planetarieshow i vores ikoniske kuppelsal. Her får du en storslået visualisering af solformørkelsen og en rejse ud
i rummet, hvor du kommer helt tæt på de fænomener, der gør dagen så enestående.
Arrangementet afsluttes ude ved Kalvebod Fælled, hvor Planetariums formidlere opstiller både professionelle og
hjemmelavede solteleskoper, så vi sammen kan opleve årets største astronomiske begivenhed.

Comments (0)
Y
More events at Solformørkelse 12/8-2026